Vinsmagning til private og virksomheder

Hvis du ønsker at smage vinene, tilbyder jeg vinsmagning af de vine, jeg importerer.

En vinsmagning er meget mere end kun det at smage vin. Det er socialt samvær med familie, venner eller kolleger, hvor man – uden for de vante rammer - kan læne sig tilbage og smage på god vin og få en hyggesnak, mens man nyder vinene.

Det vil derfor være mig en fornøjelse, at kunne inspirere til en aften i den norditalienske vins verden. En aften hvor I får mulighed for at smage et udvalg af de vine jeg importerer fra Piemonte og Veneto.

Under vinsmagningen vil jeg give en introduktion til Italien som vinland. Jeg fortæller mere detaljeret om regionerne, hvor vinene stammer fra, samt om producenterne, druerne og om hvordan vinene produceres fra høst til flaske. En vinsmagning har en typisk varighed af 2½ - 3 timer.

Inkluderet i arrangementet er præsentation, vine og friskt hjemmelavet brød, grissini og oliven.

Prisen for en vinsmagning er kr. 135,00 pr. person ved minimum 8 personer og tager udgangspunkt i det beskrevne forslag.

Forslag til indhold:
Vino Bianco Sarbas VDT
Valpolicella Classico 2006 DOC
Langhe Nebbiolo Sori Villa Giovine 2004 DOC
Langhe Chardonnay Cru ZOI 2006 DOC
Barbera d’Alba Cru Mont d’Oca Dardi 2004 DOC
Amarone della Valpolicella Classico 2004 DOC

Jeg kommer gerne til jer, men der er også mulighed for, at arrangementet kan holdes i min nyrestaurerede vinkælder i hyggelige omgivelser i Hammel (ca. 25 km. vest for Århus).

Arrangementet kan udvides til også at indeholde ostebord eller oste/pølsebord, som kan nydes til vinene. Der vil naturligvis også altid være mulighed for at tilpasse vinene efter egne ønsker. Hvis dette ønskes, laver jeg gerne særskilte tilbud på en samlet pris for hele arrangementet.

Vinsmagningen kan holdes som et privat arrangement for venner og bekendte. Det kan også være for hele eller enkelte afdelinger i firmaet eller som arrangement i en vin eller madklub.

I forbindelse med vinsmagninger kan vinene ekstraordinært købes til 12 stk. prisen.

Ved arrangementer indtil 50 km. fra Hammel beregnes ingen kørsel. Ellers beregnes der kørsel til statens gældende kilometer takst plus evt. broafgifter. Dette skal ligges oven i prisen for selve vinsmagningen.