Handelsbetingelser
Bestilling:
Hos Cantina Italia kan du enten bestille dine varer telefonisk på +45 4041 9656 eller via e-shoppen på www.cantinaitalia.dk. Du vil kort tid efter din bestilling modtage en ordrebekræftelse på din bestilling.
Priser:
Priserne på www.cantinaitalia.dk er angivet i danske kroner og er inklusive alle afgifter og dansk moms (25%).
Er du som virksomhed og/eller selvstændig erhvervsdrivende interesseret i priser eksklusive moms, kan du som udgangspunkt gange 12 stk.'s prisen i varelisterne med 0,8. Du er også velkommen til at kontakte Cantina Italia for fremsendelse af særskilt prisliste med priser eksklusive moms.
Rabat:
Ved køb i større mængder kan der ydes kvantumsrabatter. Disse forhandles særskilt afhængig af ordrens størrelse. Kontakt Cantina Italia for yderligere information og dialog om dette.
Betalingsbetingelser:
Private: Netto kontant før afsendelse af varer.
Erhverv: 14 dage netto kontant, fra modtagelse af varer.
Betaling skal ske til Cantina Italia's konto i Sydbank A/S med angivelse fakturanummer og navn.
Kontakt- og bankoplysninger:
Cantina Italia
v/ Carsten Christensen
Telefon: +45 4041 9656
E-mail: carsten@cantinaitalia.dk
CVR/SE-nr.: 31 10 99 81
Sydbank A/S
Reg. nr.: 6735
Kontonr.: 0001006092
IBAN-nummer: DK1167350001006092
SWIFT-adresse: SYBKDK22
Levering:
Levering af varer indenfor en zone af 15 km fra Hammel sker efter følgende takster:
Ved samlet køb under DKK 1.000,00 pålægges et gebyr på 75,00 kr.
Ved samlet køb over DKK 1.000,00 er der fri levering.
Levering af bestilte varer uden for denne zone sker med enten Danske Fragtmænd eller Postdanmark. Cantina Italia leverer og fakturerer fragt efter ovennævntes, til en hver tid, gældende priser.
Såfremt du ved modtagelse af en levering fra Cantina Italia konstaterer mangler eller skader på det leverede, skal du straks kontakte Cantina Italia via telefon +45 4041 9656 eller e-mail: carsten@cantinaitalia.dk så vi kan afhjælpe disse. Bestilte varer leveres hurtigst muligt efter at betalingen er registreret - såfremt varerne er på lager.
Afhentning:
Bestilte varer kan afhentes hos Cantina Italia i Hammel efter aftale. Endvidere er der mulighed for at afhente vin hos F I L T i Hornslet, Tingvej 7B, ligeledes efter aftale.
Lejlighedsvis kan bestilte varer afhentes på privatadresser i Tølløse og Vangede på Sjælland. Kontakt Cantina Italia for informationer herom.
Risiko for varen:
Risikoen for varer købt hos Cantina Italia overgår til dig som forbruger når varerne er modtaget.
Fortrydelsesret:
Ifølge Forbrugeraftaleloven kapitel 3, § 5, stk. 3 pkt. 4 er drikkevarer ikke omfattet af returret. Cantina Italia yder dog den service, at holder du fest eller andet arrangement, er det bedre at have for meget end for lidt, eller skulle du helt fortryde dit køb. Så kan du efter forudgående aftale returnere de vine du har købt indenfor 14 dage fra modtagelsestidspunktet i uåbnet og ubeskadiget stand. Dette er dog eksklusive de fragtomkostninger du måtte have i forbindelse med levering og returnering af varerne. Varer der returneres ufranko, på efterkrav eller uden forudgående aftale, nægtes modtaget.
Ved returnering bedes du bruge leveringsmetode tilsvarende den varen blev leveret til dig. Varen skal som udgangspunkt returneres i ubrudt original emballage hvormed den blev leveret til dig. Med forsendelsen bedes du sende en kopi af fakturaen samt information om hvor betaling skal ske til efter modtagelse af returneringen.
Lager:
Cantina Italia bestræber sig på at have de viste varer på lager. Skulle det imidlertid ske, at vi ikke har en given vare eller det ønskede antal varer på lager, kontakter vi dig hurtigst muligt via e-mail eller telefon for yderligere aftale.
Forbehold:
Der tages forbehold for fejl, mangler og evt. ændringer i oplysningerne på hjemmesiden, i brochurer og øvrigt salgsmateriale. Eventuelle fejl og mangler kan ikke gøres gældende over for Cantina Italia.
Der tages desuden forbehold for afgifts- og prisstigninger, udefrakommende uforudsete udgifter og valutaændringer, udsolgte varer samt årgangsændringer.
